Ørslevkloster IF - Vi skaber rammerne, du skaber oplevelserne!
 

Håndbold i Ørslevkloster

Håndboldafdelingen består af 7 børne- og ungdomshold, samt 2 herreseniorhold & 2 damehold.

Vi har ca. 110 aktive spillere fra micro og op til damejunior. Trænerne er engagerede og gør et stort stykke arbejde med træning, men også på det sociale område. Vi forsøger at gøre det spændende, men også rart at spille håndbold i ØK.

Vi har god forældreopbakning i klubben. Forældrene hjælper ved at sidde tidtagere - nogle dømmer kampe i miniput/U10. De er også behjælpelige med kørsel og vask af spilledragter. Børnene ser frem til når forældre og søskende kommer og ser kampene, og det giver en fantastisk stemning i hallen, når der er mange tilskuere.

Vores mini- og miniputspillere bliver tilmeldt stævner, hvor de spiller flere kampe på en dag. Alle øvrige hold tilmeldes JHF-turneringen (kreds 2).

Der er mulighed for at deltage i et af forårets mange cup/stævner. (Se under stævner)

Alle trænere har mulighed for at deltage i trænerkurser.

Som afslutning på sæsonen inviteres alle ungdomsspillere til et fællesarrangement på tværs af afdelinger i klubben. Sidste år var dette en tur i Skive Badeland efterfulgt af fællesspisning i Ørslevkloster Hallen.

Håndboldtræningen ligger på tirsdage og torsdage, med start i september og slut i april. Nye spillere har mulighed for at prøve 1 måned gratis.
Lav din egen hjemmeside med mono.net
Copyright: Ørslevkloster IF - Hejlskovvej 24, 7840 Højslev