En forrygende klubfest her foreviget i tekst og billeder. Du kan se de mange billeder fra aftenen i galleriet, som du finder ved at følge dette link.
Selv på en aften, hvor det stod ned i stænger, så kunne det ikke ødelægge humøret hos de, som havde valgt at tilbringe en aften i en spetakulært pyntet hal. Hvorend øjet kiggede, så var der paraplyer og juletræer, hvilket var med til at ramme hallen og de mange flot pyntede borde ind. Alle var i festhumør, hvilket kunne mærkes og ses hele aftenen.
Maden blev i år serveret af "Støvlen". De havde lavet en lækker tre retters menu, som forhåbentlig gjorde alle mætte.
Udover at være en klubfest, så var aftenen også en markering af hallens 25 års jubilæum. I den anledning havde klubben fået daværende formand ved hallens åbning, Peder Christian Kirkegård, til at komme og holde en tale. En tale som man forøvrigt kan læse ved at klikke herunder.
Efter denne kom hovedretten og det blev tid til uddeling af en masse pokaler.
Først den 1-årige vandrepokal, som i år gik til Birtha Knudsen for et stort stykke arbejde i år, men også gennem de seneste mange år.
Den flerårige vandrerpokal gik til Laila Rafn, som gennem mange år har ydet en ekstraindsats. Laila var virkede meget overrasket og fik udtrykt sin glæde gennem aftenen ved at lade pokalen følge hende troeligt - godt fyldt op med slush-ice, som alle fik lov at smage af!
Guldklumpen blev uddelt til Lars Løvig for hans store engagement i klubben, hvor han i år har været aktiv i flere afdelinger og som træner for hele 5 hold i hhv. fodbold, håndbold og stabilitetstræning.
Du kan herunder læse formand Peter Schmidts ord til de tre, hvori der også findes begrundelserne for valget af netop disse.
Herefter tog fodbold over med taler og uddeling af gaver. Der blev også uddelt nogle fiduspokaler til forskellige spillere. Følgende fik en pris:
Serie 4 fodbold:
Årets kammerat - Lars Sørensen
Træningsflid - Jeppe Rasmussen
Årets fiduspokal - Lars Løvig
Serie 5 fodbold:
Årets fiduspokal - Lasse Carstensen
Veteraner:
Årets fiduspokal - Jørgen Stisen
Serie 2 damer:
Årets fiduspokal - Sanni Fihl
Efter de mange uddelinger løb tiden hurtigt og efter sang og dessert, så spillede OFFDUTY op til dans, hvilket de i øvrigt gjorde helt til kl. 3, hvor festen sluttede for de 225 tilmeldte. Et antal, som i øvrigt er rekord gennem mange år.
Vi vil på klubbens vegne gerne sige tak for en forrygende klubfest og håber at den vil blive lige så god i årene fremover. Ligeledes vil vi gerne sige tak til de mange, som har bidraget med at gøre hallen klar til festen og rydde op bagefter.
Vi ses til klubfesten i 2010!
1-årig vandrerpokal
Birtha Knudsen
Guldklumpen 2009
Lars Løvig
flerårige - vandrerpokal
Laila Rafn