Ørslevkloster IF - Vi skaber rammerne, du skaber oplevelserne!
 
Hovedsponsorer
On-line tilmelding/betaling

Du kan nu tilmelde dig næste sæsons aktiviteter on-line
Det er let og lige til....

Vær opmærksom når du tilmelder dig - gem og brug samme kode hver gang du tilmelder dig et hold😁 Har du glemt din kode - skal du trykke glemt kode og du modtager en ny. Gem denne til fremtidig brug 😁

Guldpartner
Sølvpartner
Access Invest
Quick links
Nyheder 
NYT

Pokaler

Den etårige vandre pokal.
Vi burde jo stå i godt selskab i hallen, og skåle i en kold fadøl. Men det umuliggør den nuværende situation, men vi håber, at det kan lade sig gøre næste år.
Men det på trods vil vi gerne dele de pokaler ud som vi plejer, og vi begynder med den et årig vandrepokal sponsoreret af Peder Chr. Kirkegaard, som gives til én der i det forgangne år har gjort en ekstra indsats. En indsats som vi i hovedbestyrelsen gerne vil påskønne. I år har vi dog bestemt, at den skal deles mellem 3 personer. Alle 3 har i mange år været tydelige i og omkring ØK. De har alle været omkring håndbolden og fodbold – både som trænere, holdledere og spillere.
Men det vi gerne vil anerkende, med denne vandrepokal, er deres fantastiske indsats for deres ide til et nyt sponsorkoncept, deres oplæg af ideen for bestyrelse og det store stykke arbejde med kontakt til nye og trofaste sponsorere og til slut også implementeringen i og omkring hallen. 
Konceptet ensretter det at være sponsor i ØK. Det vil fremadrettet lette arbejdet med at få sponsorater, både for de enkelte afdelingerne og for hovedbestyrelsen. Men det er også et koncept, der vigtigst af alt promoverer og synliggør vores gode sponsorere i højere grad
For det stykke arbejde vil vi gerne takke Henrik Pedersen, Alex Lund og Lars Løvig   

Den flerårige pokal
Den flerårige pokal, som er sponsoreret af Salling bank, gives, som også navnet antyder, til en som har gjort en indsats igennem flere år.
Med sine mange sportslige talenter, har vi set ham på mange baner: fodbold, håndbold, volleyball, badminton og tennis. Han har i mange år været en central figur for herrehåndbold i ØK, hvor han har været særdeles god til at fremme ”integrationen” mellem nye og gamle spillere.Med sin store håndboldviden og spilforståelse har han bidraget til at ØK i mange år har oplevet tilgang af spillere samt præsteret på højt niveau. Han har lykkedes med at kombinere alvor og sjov. Først vinder vi kampen og derefter hygger vi os. Han har endvidere positiv støttet vores samarbejde omkring vore børne- og ungdomshold med Nr. Søby IF.      
 
I hans år i hovedbestyrelsen var han først Peter Smidt´s og dernæst Dion´s makker som næstformand. I var gode makkerpar, hvor der ikke var langt fra idé til handling. Det var inspirerende år, hvor vi især så frem til åres klubfest, hvor I sammen med den øvrige hovedbestyrelse formåede at forvandle hallen til den flotteste festsal. Trods mange arbejdstimer på hans job, formåede han også at lægge mange timer i Ørslevkloster IF.
 
Han har med sit gode humør, sin rummelighed og sit imødekommende væsen været med til at skabe en god kultur i Ørslevkloster. En kultur som vidner om, at vi er en klub, hvor nye initiativer hilses velkommen, hvor der er plads til alle og hvor gæster/tilskuer skal føle sig velkomne – en kultur, som gør ØK´er stolte.
Den flerårige vandrepokal går i år til Anders Høj
Grundet nedlukningen i Nordjylland, og vi så ikke kan overrække pokalen til Anders endnu, har vi desværre ingen billeder.

Guldklumpen
Årets modtager af guldklumpen, har siden HUN flyttede til egnen, forstået og respekteret ØK´s værdier og gjort en kæmpe indsats, både som aktiv idrætsudøver, som udvalgsmedlem og i kulissen med en hjælpende hånd i utallige situationer.
Hun har i mange år spillet fodbold i ØK, både på 11 mands- og på 7 mandsholdet, hvor hun gjorde den som vedholdende og stabil back. Fodboldstøvlerne er nu blevet skiftet ud med løbeskoene, hvor hun ugentlig løber på et af klubbens løbehold. Udover at være aktiv idrætsudøver, har hun tillige haft adskillige udvalgsposter. Hun har altid bidraget med stor energi, altid sagt: ” det kan lade sig gøre”, på godt jysk er hun ”et rigtig arbejdsjern”.
Hun er vores faste klubsangsforfatterinde. Klubsangen vidner om, at Hun følger særdeles godt med i, hvad der sker i klubben. Det er altid et dejligt og festligt indslag til klubfesten at skulle synge hendes sang. Desværre må vi undvære den i år, da årets fest er ”coronar-ramt”.
I kulissen søger hun penge hjem til ØK. Hun har skaffet mange penge til bl.a. lydanlæg i hallen, multibane, borde-bænkesæt og mange andre ting. Det er et kæmpe aktiv for klubben at have en lokal fundraiser med ”næse for penge”. Det er ikke noget hun råber højt om, men alle som nyder musikken i hallen, ser den flotte multibane mm. må I meget gerne sende hende ”et kæmpe klap på skulderen”.
Ørslevkloster IF har et unik-kiosk-passer-system, som organiseres af hende. Hun finder kioskpassere, får parrene matchet og alt sat i system, så Ørslevkloster IF´s kiosk er åbent året rundt og betjenes af frivillige. Det skaber et fantastisk liv i klubhuset og der indtjenes et flot beløb til klubben i kraft af, at kiosken passes og drives af frivillige.
Hun råber ikke højt om sine bedrifter i ØK men hun skal vide, at vi lægger mærke til det, sætter utrolig stor pris på det og på hende. Guldklumpen 2020 går til Kirsten Jacobsen 

COVID-19

Så er vi på den igen med nye Corona restriktioner!

Vi mangler endnu at få alle de nye Coronarestriktioner penslet ud fra Dansk Idrætsforbund, men det vi ved nu er:

- fodbold- og håndboldturneringen stoppes for seniorer
- vil man træne, er det højest 10 mands grupper for voksne over 21 år
- ungdom er ikke berørt i håndbold og fodbold
- gymnastik må højest være 10 voksne på og omkring et hold
- ungdom i gymnastik er ikke berørt
- voksen badminton er vi stadig i tvivl om reglerne, men håber at kunne melde noget ud hurtigst muligt
- ungdomsbadminton ingen restriktioner

Fra torsdag den 29. oktober 2020 skal der bæres mundbind overalt i hallen. Det gælder dog ikke når sporten udøves eller når man sidder ved et bord i kiosken.

Mvh Hovedbestyrelsen

Badminton - Corona nyt!

Følgende fra badminton - dem som har bane har fået besked

Velkommen til vores nye gruppe Voksenfjer på Facebook! Husk at tilmelde her holdet her på www.okif.dk
De næste 4 uger må der kun være 10 ad gangen til Voksenfjer. Vi har derfor flg. forslag: 10 spiller fra 17.30-18.30 og 10 spiller fra 18.30-19.30 - efter først til mølle princippet. Der laves et opslag i den nye facebookgruppe, hvor man til tilmelde sig i det ønskede tidpunkt torsdag

Mvh Badmintonudvalget

Gymnastik - Corona nyt!

Kære alle gymnaster og trænere

Vi skriver ud til jer alle, som er tilknyttet gymnastik i ØK regi, for at imødekomme eventuelle spørgsmål. Vi mangler endnu at få alle de nye Covid19 restriktioner udpenslet fra Dansk Idrætsforbund, men det vi ved for nuværende er flg.: 

Forældre-/barn gymnastik: Aflyses, da der vil være mere en 10 voksne tilstede. Dette gælder i uge 44, 45, 46 og 47, og derefter afventer vi nyt fra Statsministeren.

Hoppelopper: Fortsætter som hidtil - der er ingen påbud om mundbind til børn under 12år.

Div. børne rytme hold: Må fortsætte, dog skal børn over 12år bære mundbind på vej ind til aktiviteten og igen når de skal ud derfra. De skal ikke bære mundbind mens de udøver gymnastik.

Parkour: Må fortsætte som hidtil - der er inden påbud om mundbind til børn under 12år.

Hockey for børn: Må fortsætte som hidtil - der er inden påbud om mundbind til børn under 12år, men børn over 12år og træner skal bære mundbind til og fra aktiviteten.

Rytme 18+: Må kun fortsætte, hvis der er 10 eller derunder på holden - inkl. træner. Der skal bæres mundbind til og fra aktiviteten - ikke under udøvelse af gymnastikken.

Hockey for voksne: Må kun fortsætte, hvis der er 10 eller derunder på holdet inkl. træner. Der skal bæres mundbind til og fra aktiviteten.

Ældreidræt: Aflyses, da der er mere end 10 voksne tilmeldt. Dette gælder i uge 44, 45, 46 og 47, og derefter afventer vi nyt fra Statsministeren.

OBS: Ved afhentning af børn fra diverse børnehold, skal forældrene vente udenfor i skolegården. Trænerne vil hjælpe børnene i omklædningsrummet og derefter følge dem ud til forældrene.

Har I yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte:

Lene Boel Øgaard: tlf.: 2342 5567
Louise Holgaard: tlf.: 2245 7662

Vi holder jer opdateret, når der kommer nye vejledninger, som skal følges.

Mvh Gymnastikudvalget
KLUBFEST

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 13/11-21, til et brag af en klubfest.
ØK nyhedsbrev

Klubbladet ØK-nyt er nedlagt.

I stedet for udsender vi nu ca. hver 2. - 3. måned et nyhedsbrev på mail til alle de medlemme, der er registreret på vores medlemslister i conventus.
Nyhedsbrevene vil også fremover kunne findes her på hjemmesiden under: Kubben - ØK-nyt

Mvh. Hovedbestyrelsen


Nyhedsbrev august 2020 Nyhedsbrev november 2020
KLUBTØJ ØKIF
Se Ørslevkloster IF's nye klubtøj fra A-sport i vedhæftede fil
Klubtøj 2019
Velkommen til Nordfjends
Se vedhæftede velkomstfolder som er udgivet af ØKif
Velkommen til Nordfjends
Generalforsamling i Ørslevkloster Idrætsforening
torsdag den 23. Februar kl. 19.30 i klubhuset
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes.
Vel mødt
Bestyrelsen
KIOSKPASNING
Vi mangler flere frivillige til at passe kiosken, så har du lyst,  hører vi gerne fra dig.
 
”Arbejdet” består i at passe kiosken MAX 2 uger om året, sammen med  et andet par, som du gerne
selv må finde.
Til daglig er det nok med 1 person i kiosken, kun ved stævner mv. kan det være rart med 2 personer.
Man aftaler bare indbyrdes med det andet par, hvilke aftner /dage der passer bedst.
 
Kiosken skal være åben mandag-torsdag fra 18.30 – 22.00 hvis der er aktivitet i hallen eller på banerne udenfor + i weekenderne hvis der afvikles kampe  (se kampprogram/opslag for håndbold, fodbold mv.)  
Hvis der er kampe tidligere skal kiosken selvfølgelig åbnes noget før.
Er der ingen aktivitet, går man selvfølgelig bare hjem noget før.
 
Det er vigtig, at kiosken har åben, dels fordi den giver et pænt overskud til klubben hver år, men også
vigtigt for det sociale i klubben.
 
Det vil ikke være så hyggelig at mødes i klubhuset, hvis man ikke kan nyde en kop kaffe/the eller andet, imens man ser en kamp, eller venter på at sit barn .
 
Så kom frisk – ring gerne til Kirsten Jakobsen 2286 0331 for tilmelding eller yderligere information.
Passiv medlem

Man kan nu under Tilmelding KLIK HER! tegne et Passiv  medlemskab af ØKIF.
Det koster kun kr. 50

Info 
Kalender
Ugens hjemmekampe
Lav din egen hjemmeside med mono.net
Copyright: Ørslevkloster IF - Hejlskovvej 24, 7840 Højslev